tirsdag den 21. november 2017

LUDWIG 4 UGER

Bassemanden er nu blevet 4 uger, og vi er halvvejs i the waiting game. Jeg elsker, at hende der har hvalpene tillader, at køberne besøger hvalpene. Det er for vildt at få lov til, at være med i hvalpenes udvikling, og hver uge har jeg været voldsomt imponeret over, hvor meget der er sket side sidst.

Hans næse har nu fået pigment, så den stort set er sort, og hans øjne er komplet åbne og fulde af spilopper. Det er dog med pelsen, der er sket mest siden sidst. Hold op hvor har han allerede meget, og han er så blød og fluffy! Hvalpene er forøvrigt begyndt at spise en smule foder nu.

Selvom han er meget større, end tidligere, er han stadig en lille fis. Vi vejede ham mens vi var der, og han er oppe på 820 g. nu, hvilket er ca 6 gange han vægt ved fødslen
.

mandag den 20. november 2017

HVALPETIPS JEG HAR FÅET - DEL 1

Da Ludwig flytter herhjem lige inden jul, er det ikke bare et nyt hjem han skal vænne sig til, men det er også lige op til nytårsaften, som mange hunde jo ikke er vilde med. Af gode grunde aner jeg ikke hvordan han vil reagere på fyrværkeriet, men jeg tænker vi "får lov at træne" allerede i dagene op til.

Nok om det. Produkteserien jeg har fået anbefalet hedder Adaptil og er en række af produkter, der hjælper hunden med at slappe af og føle sig tryg.

Adaptil skriver dette på deres hjemmeside:

Hvad er Adaptil?

ADAPTIL produkterne indeholder et feromon som er en syntetisk kopi af det "beroligende feromon - D.A.P." som tæven udskiller fra området omkring mælkekirtlerne efter fødslen af hvalpe. Ved at efterligne tævens feromoner skaber ADAPTIL produkterne en følelse af naturlig tryghed for såvel hvalpe som den voksne hund. 

Du kan læse mere her.

Udover at berolige hunden, skulle det også få den til at falde hurtigere til et nye sted, gøre alene-hjemme-træningen nemmere og afhjælpe køresyge. Der findes både halsbånd, spray og en diffuser man skal sætte i stikkontakten, i nærheden af hvor hunden opholder sig mest. 

Det er min plan at købe diffuseren, da Ludwigs kurv i stuen kommer til at være tæt på en stikkontakt. Jeg har ellers læst godt om sprayen, men den holder kun et par timer, så jeg tror den anden er bedre i starten, hvor det hele er nyt. Diffuseren holder ca en måned, og så tænker jeg at skifte over til sprayen, hvis der stadig er et behov. Sprayen kan bruges til bl.a. at sprayes på hundens halsbånd, kurv eller transporttaske, og er på den måde mere alsidig.

søndag den 19. november 2017

HVALPEPAKKE LOPPETJANSEN.DK





Jeg har læst en del om hvalpepakker, og hvordan det er en god måde at få prøvet nogle forskellige ting på. Derfor har jeg bl.a. bestilt en hvalpepakke hos Loppetjensen.dk. Hvalpepakken koster 1 kr. og 50 kr. i forsendelse, og man udfylder hvalpens vægt som voksen, dens fødselsdag og race, så pakkens indhold passer præcist til din hvalp.

På hjemmesiden står følgende om hvalpepakken:


Få en næsten Gratis hvalpepakke til din hundehvalp når du handler hos loppetjansen.dk
Til alle hvalpe under 6 måneder, max. 1 pr. husstand uanset hvor mange hvalpe du har.
Pakken skal bestilles online
Hvalpepakken koster dig 1 kr og du kan med denne lækre hvalpepakke afprøve en masse forskellige foder og produkter som vi sælger i vores forretning.
Hvalpepakke har et grundindhold som altid vil være i pakken. Derudover vil hvalpepakken også altid indeholde forskellige andre produkter, men her kan vi ikke garantere hvad der er med, da vi ikke altid har adgang til alle vareprøver. Men pakken har ALTID en minimum værdi på 199kr.

Hvalpepakkens grundindhold
  • 1 stk Hills Puppy dåsefoder 370g værdi 22kr
  • Foderprøver fra Naturea og Hills (80-100gram pr. pose værdi 15kr pr. pose)
  • 1 pose Royal Canin hvalpefoder
    (x-small Junior 0,5kg, Mini Junior 0,8kg, Medium Junior 1kg eller Maxi Junior 1kg) - værdi 59-89kr
  • 1 pose Royal Canin Educ godbidder 50gram - værdi 17,95kr
  • 1stk Royal Canin hvalpe dåsefoder værdi 29,95kr
  • Kronch godbidder - værdi 10kr
  • Kronch lakseolie prøve - værdi 15kr
  • Gavekort på 10%
  • Guide 10 gode råd til din hvalp, værdi 10kr

Ekstra vareprøver (der vil altid være nogle af disse i pakken)
  • 1 pose Sam's Field hvalpefoder værdi 65 kr
  • Buster reb legetøj med piv ass. farver - værdi 29kr
  • UrineOff spray (mod urin) 100ml - værdi 65kr.
  • Frontline gave værdi 24,95kr
  • 8 in 1 snacks prøve - værdi 7kr

Jeg har markeret de ting jeg fik blå. Frontline gaven til 24,95 kr., er den turkis taske-dims, der står i midten af billedet. Den minder mest om en lidt grov toilettaske. Hvalpepakkerne er selvfølgelig en mulighed for firmaerne for, at reklamere for sine produkter, og der står "gratis" og "samåle" på flere af tingene. Der er udover de ovennævnte ting også en stak reklamer/brochurer. En af "reklamerne" er en seddel fra Buster, hvor der står "tillykke med dit nye Buster legetøj", så jeg ved ikke om det er en fejl, at jeg ikke har fået legetøjer fra de ekstra vareprøver med.

Det er super fedt, at jeg har fået en vareprøve på den koldpresset lakseolie fra Kronch, for den havde jeg selv tænkt mig at købe. Nu kan jeg prøve med denne først, så jeg kan se om Ludwig kan lide den, før jeg køber en hel flaske.

Derudover er der en lille folder fra Royal Canin, der hedder "Hvalpens karakterbog", hvor man kan udfylde oplysninger om sin hvalp, samt læse om pleje, ernæring, træning, livsstil og førstehjælp. Den indeholder en del brugbar information og den har jeg derfor beholdt, modsat resten af reklamerne. Hvis du er interesseret i at få fingrene i en hvalpepakke selv, kan du finde Loppetjasen.dk's hvalpepakke her.

lørdag den 18. november 2017

LUDWIG

Som førstegangs hundeejer, er der mange ting at tænke på, og jeg vil derfor dele mine oplevelser her, så andre forhåbentligt kan få glæde af dem. Min hvalp er fra oktober 2017 og vil flytte hjem til mig i december 2017. Indtil da vil her komme billeder fra mine besøg hos ham, jeg vil vise de hvalpepakker jeg har fået forskellige steder, og poste de gode tips og tricks jeg finder.

Først det vigtigste - billeder af mit vidunder💙

 1 uge gammel

2 uger gammel

3 uger gammel

LUDWIG 4 UGER

Bassemanden er nu blevet 4 uger, og vi er halvvejs i the waiting game. Jeg elsker, at hende der har hvalpene tillader, at køberne besøger hv...